Kom godt igang med AO Værktøjer

Første gang man starter AOV, skal man gå ind i indstillinger og indtaste brugernavn og password på siden med "Hent indstillinger". Ret også antal sider pr. døgn. Antal kan sættes så højt som 1000, men så mange sider er der vist slet ikke mulighed for at hente for tiden, så jeg vil foreslå, at man sætter den til højst 500.

På grund af belastningen på AO, bør man tilstræbe, at lade bestillingerne køre natten over, der er jo mange andre, der også gerne vil hente.

Tryk ok, og tryk på den store knap "Hent opslag", så vil man se et browservindue, som burde stå med flg. adresse
http://www.arkivalieronline.dk/default.aspx?ReturnUrl=/SoegeSider/Kirkeboeger.aspx. Hvis adressen ikke står således, skal den rettes i indstillingerne.

Tryk nu på ikonet med huset, så burde AOV logge på.

Når den er færdig, kan man på sædvanlig vis udvælge en kirkebog.
Når det er gjort, vil der komme et nyt vindue frem, nemlig Download vinduet (som også kan fås ved at trykke på den store knap "Download"). Vær opmærksom på, at AOV automatisk beregner nærmeste periode mellem midnat og kl. 9.00, så hvis klokken ikke er i dette interval, skal  starttidspunktet ændres. Herefter skulle AOV gerne gå i gang med at hente siderne.

Når der er hentet mindst et opslag, kan man trykke på den store knap "Vis og indekser".
Da det stadig er 1. gang programmet kører, vil dette vindue forblive tomt, så denne første gang, kan man trykke på menuen Fil -> Vælg downloadkatalog og så vælge C:\AO\data (det skal være data kataloget), så vil der komme en træstruktur, som den man kender fra stifinderen. Hvis der i stedet for C:\AO er valgt et andet downloadkatalog i indstillingerne, skal man naturligvis vælge data kataloget i forhold til dette.

Jeg prøver lige at skitsere strukturen, som den vil se ud, når man har trykket på alle de små +'er.

Arkivalier
- kirkebøger
- C107
- A
- 005
- K01-01-A.jpg

C107 er sognet (Thisted), næste led A er for de jyske A, B, C eller D, for de sjællandske 1,2 eller 3. Dette led i navngivningen er indført for at kunne skelne mellem ens nummererede kirkebøger i visse sogne. 005 er kirkebogens nummer og K01-01-A.jpg er det første opslag.

Man kan nu højreklikke på C107 og vælge "Hent navn". Så vil AO Værktøjer forsøge at hente navnet fra en database på Utilis.dk. Hent navn er også muligt på type (dvs. A) og selve kirkebogen.
Fejl og mangler i databasen vil i ganske få tilfælde resultere i enten intet navn eller et forkert navn.

Nu vil billedet se således ud

Arkivalier
- kirkebøger
- C107 / Thisted
- A - Thisted
- 005 / Thisted 1698 - 1764
- K01-01-A.jpg

Når man starter AOV følgende gange, vil "Vis og indekser" selv finde opslagene (første gang var de der jo slet ikke, da programmet startede).

"Vis og indekser" opdager ikke selv, hvis der kommer nye opslag til en kirkebog, mens man kigger på opslagene, men højreklik på kirkebogen eller et opslag i den, og vælg menupunktet "Opfrisk", så opdateres listen.

Undlad at skrive noter til de enkelte opslag, hvis der samtidig hentes til samme kirkebog. I uheldige tilfælde, kan en note forsvinde. Det sker kun, hvis der lige præcis på samme tidspunkt, skal ajourføres en note og download også vil ajourføre indekseringsfilen med et nyt opslag.

God fornøjelse med jagten på anerne

Siden er opdateret den 28. oktober 2006.